Hel dag

Fra vielsens start til festen slippes løs

Inden jeres bryllupsdag

For os starter det gode samarbejde allerede før brylluppet. Vi mødes med jer til en afslappet og grundig samtale, hvor vi sammen gennemgår dagens forløb og jeres ønsker. Samtalen varer typisk mellem 30 minutter og en time og handler om at lære jer og jeres planer at kende, så vi forstår, hvad der betyder mest for jer.


Efter mødet laver vi en fotoplan, som viser, hvor vi befinder os i løbet af dagen. Når vi nærmer os dagen, tager vi også kontakt til jeres toastmaster for at få den overordnede plan for aftenen. Vi indhenter information om planlagte indslag og aktiviteter, så vi er bedst muligt forberedt – også på de mere spontane overraskelser.

Selve Bryllupsdagen

Gæsternes ankomst & Vielsen

Vi ankommer altid 30 min før vielsen begynder. Her fokuserer vi på at fange stemningen blandt de ventende gæster, og vi fanger gommens ankomst.

Når vielsen begynder, arbejder vi diskret. Vi fotograferer bruden, når hun træder ind, og vi fanger gommens reaktion. Vi dokumenterer alt fra ringene og kysset, til de store begivenheder og små følelsesmæssige øjeblikke, der gør jeres vielse til noget helt særligt.

Vielse 1
Vielse 2
Vielse 3

Kram, Ris & Bryllupsportrætter

Efter vielsen bevæger vi os ud foran kirken. Her fanger vi gæsternes lykønskninger, spontane kram og de festlige øjeblikke, når der kastes ris eller pustes sæbebobler. Vi sørger også for de vigtige gruppebilleder med familie og nære venner.

Derefter tager vi jer med til en på forhånd aftalt location til bryllupsportrætterne. Vi guider jer gennem forløbet i en rolig atmosfære, hvor vi lægger vægt på en god variation af både naturlige og opstillede billeder.

Kram 1
Kram 2
Kram 3

Receptionen & Fællesbilleder

Når I ankommer til receptionen, følger vi med og fortsætter med at dokumentere alle de første øjeblikke som nygifte.

Vi fanger stemningen i lokalet, smukke detaljer fra dekorationerne og de første skåltaler. Her får I også mulighed for at tage ekstra parbilleder, mindre gruppebilleder og et stort fællesbillede med alle gæster samlet, hvis I ønsker det.

Reception 1
Reception 2
Reception 3

Middagen, Talerne & Overraskelser

Vi bliver hos jer gennem hele middagen og sørger for at dokumentere stemningen omkring bordene. Vi fotograferer borddækningen, detaljerne og de små blikke mellem jer og gæsterne.

Når talerne går i gang, fanger vi latter, tårer og ærlige reaktioner. Vi holder løbende kontakt med toastmasteren, så vi er helt klar til at fange alle de personlige indslag, overraskelser, sjove kahoots og videohilsner, uden at noget går tabt.

Middag 1
Middag 2
Middag 3

Brudevalsen & Festens start

Når tiden er inde, dokumenterer vi jeres brudevals som et af dagens smukkeste højdepunkter. Vi sørger for at fange både stemningen i lokalet og de følelser, I har i det øjeblik, I danser jeres første dans som ægtefolk.

Efter brudevalsen bliver vi hængende for at fange de sjove og traditionsrige øjeblikke som slør- og sokkeklipning. Vi bliver til omkring klokken 00.30 og fanger dansegulvet, når festen for alvor lever sit eget liv.

Fest 1
Fest 2
Fest 3

Skal I vælge 1 eller 2 fotografer?

Vores heldagspakke kan bookes med enten én eller to fotografer. Men hvad er egentlig forskellen på dagen?

1 Fotograf

12.000,-
  • Perfekt til det gennemsnitlige bryllup.
  • Fotografen dækker alle hovedpunkterne: Vielsen, portrætter, reception, middag og brudevals.
  • Fokus er primært rettet mod jer (Brudeparret) og de store øjeblikke.
  • Du får en komplet, smuk fortælling af selve handlingen på dagen.

2 Fotografer

16.000,-
  • Den ultimative dækning: Vi dækker dagen fra to helt forskellige vinkler.
  • Mens den ene fotograf tager billeder af bruden der træder ind, fanger den anden gommens reaktion.
  • Når I får taget portrætter, er den anden fotograf allerede til receptionen og tager billeder af jeres gæster.
  • Langt flere kreative skud, detaljer og reaktioner fra jeres venner og familie under talerne.

Når minderne skal gemmes

Når dagen er forbi, får I adgang til et personligt, digitalt galleri, hvor alle jeres billeder er samlet ét sted.


I får minimum 30 redigerede billeder i høj opløsning.

Disse er nøje udvalgt og bearbejdet med fokus på farver, stemning og let retouchering, så hvert billede fremstår harmonisk og naturligt.


Alle uredigerede billeder følger med.

Ud over de redigerede billeder modtager I også alle de øvrige billeder direkte fra kameraet (450+ billeder i en uredigeret version). Det giver jer rig mulighed for at genopleve hele dagen fra start til slut.


Vi prioriterer, at I ikke skal gå længe og vente. Derfor har vi en fast afleveringsfrist, hvor I modtager alt det færdige materiale senest 2 uger efter brylluppet. Mens minderne stadig er friske!

Er I klar til at sikre jeres dato?

Vælg jeres bryllupsdato i kalenderen herunder, eller book en tid til et uforpligtende kaffemøde.


Ved at booke dagen nu, sikrer I jer datoen. Vi sender en mail efterfølgende med detaljer og anmodning om 10% i forudbetaling.

Lad os tage en snak

Udfyld formularen herunder, så ringer vi jer op til en snak om jeres store dag.