Nyfødtfotografering
De første magiske uger, foreviget i trygge rammer
De første uger med en lille ny er en helt speciel boble fyldt med kærlighed, træthed og overvældende følelser. Tiden flyver, og de bittesmå træk ændrer sig dag for dag. Vi skaber smukke, rolige og tidløse billeder af jeres lille mirakel – uden stress, uden pres og på jeres præmisser.
Den ultimative luksus: Vi kommer til jer
Når man lige er kommet hjem fra hospitalet, kan det virke helt uoverskueligt at skulle pakke en stor pusletaske, klæde sig pænt på og køre til et fotostudie med en lille baby, der måske græder i autostolen. Derfor tilbyder vi den luksus at komme hjem til jer! Vi pakker vores mobile studie med blødt lys og tæpper og sætter det op i jeres stue. I kan bogstavelig talt blive i nattøjet, indtil vi ringer på klokken.
Babyen bestemmer farten
“Hvad nu hvis min baby græder hele tiden?” Det er den største frygt for mange nybagte forældre. Men hos os er der ingen panik. En nyfødtfotografering foregår i et ekstremt roligt tempo, og det tager den tid, det tager. Der er indlagt masser af pauser til bleskift, trøst, amning eller flaske. Vi kigger ikke på uret, og vi stresser aldrig. Vores vigtigste job er, at både I og babyen er helt afslappede.
Minder, der vokser med jer
Før I ved af det, løber de rundt. De små dun på skuldrene, de bittesmå fingre og den måde, de krøller sig sammen på jeres bryst, forsvinder alt for hurtigt. Vi hjælper jer med at fryse tiden og få de uerstattelige øjeblikke ud af telefonen og op på væggen som smukke kunstværker, I vil nyde hver eneste dag – resten af livet.
“Vi orkede simpelthen ikke at tage ud af huset med en baby på 10 dage. At Jonas og Maja kom hjem til os, var den største gave! De var så tålmodige, da vores søn skulle have mad undervejs, og vi følte os så trygge. Billederne er magiske og pynter nu i vores stue.”
— Line & Mads, Nyfødtfotografering
Priser & Investering
Skræddersy din egen pakke med digitale filer og smukke print
Selve Fotosessionen
Fotografering i babyens tempo
Denne pris dækker vores tid, ekspertise og fotograferingen (vi afsætter altid ekstra tid til nyfødte).
Vælg frit mellem fotografering hjemme hos jer eller i vores rolige hjemmestudie i Hillerød.
(Transport tillægges evt. med 3,95 kr. pr. km udenfor Hillerød).
Efter fotograferingen vælger I selv, om I vil købe digitale filer, fysiske papirbilleder, eller begge dele herunder:
Digitale Filer
Filer i fuld opløsning til download inkl. alle private brugsrettigheder.
Perfekt til jer, der elsker det helt rå. 1.450,-
Ægte Papirprint & Vægkunst
Få billederne ud af telefonen! Ægte fotografisk papir af højeste kvalitet. Alle print-priser er inkl. professionel redigering (fx. fjernelse af mælkeknopper eller tør hud).
Se fuld størrelsesguide og prisliste
Opstart ved genbestilling: 250,- (for ordrer under 500 kr.)
Ændring af ordre: 250,- pr. ændring
Forsendelse GLS/Fragtmand: 59,-
Ofte stillede spørgsmål om nyfødtfotografering
Hvor gammel skal babyen være?
De klassiske “sovende og sammenkrøbbede” nyfødtbilleder laves bedst, når babyen er mellem 7 og 14 dage gammel. Det er her, de sover tungest. Men har I misset det vindue, skal I endelig ikke fortvivle! Vi tager også vidunderlige billeder af babyer på 1, 2 eller 3 måneder, hvor de er mere vågne og måske begynder at smile.
Skal vi rydde helt op i huset, hvis I kommer til os?
Slet ikke! Vi ved alt om, hvordan det ser ud, når man lige er blevet forældre. Vi rydder bare lidt til side på det sted, hvor vi skal fotografere – det er typisk ved et stort vindue i stuen eller soveværelset. Lad endelig støvsugeren stå, og fokuser i stedet på at slappe af.
Vores baby har tør hud/knopper – kan I fjerne det?
Ja, det er utrolig almindeligt. Rigtig mange nyfødte har tør hud, røde pletter eller hormon-knopper. Vælger I vores fysiske papirprint (eller udvalgte redigerede digitale filer), sørger vi altid for en blid, professionel redigering, hvor vi fjerner småfejl, så babyens hud fremstår smuk og naturlig.
Har I rekvisitter, tæpper og tøj med?
Vi medbringer altid lidt neutrale baggrunde og bløde tæpper, der tager sig godt ud på billeder. Men vi elsker at bruge jeres egne ting – et særligt babytæppe, yndlingsbamsen eller strik fra mormor. Det gør billederne meget mere personlige for jer.
Lad os fryse de magiske uger
Da de bedste billeder tages inden for de første to uger, anbefaler vi at I kontakter os allerede under graviditeten.
Book direkte i kalenderen (skriv evt. jeres terminsdato), eller ring til os for at høre mere.
